Dygtig akademiker til arbejdet med den grønne omstilling i Transportministeriets departement [Denmark]


 

 $ads={1}

“Vil du være med til at løse en tredjedel af Danmarks klimaudfordringer? Har du interesse for den grønne omstilling og trives du i en politisk styret organisationen, hvor både ambitionerne og tempoet er højt? Så kan det være dig, vi søger til Center for Klima og Analyse i Transportministeriet.

Vi løser opgaver af stor samfundsmæssig betydning

I 2030 udgør transportsektoren en tredjedel af Danmarks samlede udledninger. Transportministeriet skal sikre mobilitet, der skaber værdi og forener målet om høj mobilitet med målet om grøn omstilling og samtidig sikre en effektiv transportsektor. Her spiller Center for Klima og Analyse en central rolle.

I Center for Klima og Analyse er kerneydelsen politikudvikling, analyser og øvrig ministerbetjening i forbindelse med den grønne omstilling af transportsektoren. Dagligdagen i Center for Klima og Analyse er præget af dag-til-dag håndtering af uforudsete opgaver, længerevarende analyseforløb af nye projekter, udarbejdelse af lovforslag samt oplæg og opfølgning på politiske aftaler.

Dine opgaver vil bl.a. indebære:

Vi implementerer lige nu en række centrale initiativer, såsom regulering af ladestandermarkedet, udrulning af ladeinfrastruktur og den kilometerbaserede vejafgift for lastbiler – og flere andre store opgaver ligger lige om hjørnet. Vi leder derfor efter endnu en kollega til holdet.

Typerne af opgaver, som du kan komme til at arbejde med dækker:

  • Politikudvikling og udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Forberedelse og deltagelse i møder med minister og ordførere
  • Svare på spørgsmål fra politikere, interessenter og borgere
  • Tværfagligt og tværministerielt samarbejde

Om dig

I Center for Klima og Analyse vil du med det samme få ansvar for egne sager og deres fremdrift, og du deltager på møder med departementschefen og transportministeren, såfremt der er behov for at drøfte en af dine sager. Vi forestiller os, at du er analytisk anlagt, er interesseret i den grønne omstilling samt samfundsforhold mere generelt. Du motiveres af at arbejde i stærkt fagligt miljø, hvor analyser og resultater bringes i spil i forhold til centrale politiske dagsordener. Du trives i et miljø, hvor kommandovejene er korte og tempoet højt.

Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.oecon., cand.scient.adm. el.lign.
  • Er fagligt stærk og har en god politisk forståelse.
  • Kan formidle komplekse problemstillinger på en letforståelig måde.
  • Arbejder struktureret, velorganiseret og effektivt.
  • Har gode samarbejds- og relationsevner

Du bliver en del af en tempofyldt hverdag, hvor vi arbejder tæt sammen om at løse opgaverne. I Center for Klima og Analyse vil du få et solidt kendskab til processerne på Slotsholmen. Har du tidligere erfaring fra en politisk styret organisation vil det være en fordel, men det er ikke et krav for at komme i betragtning.

Engageret fællesskab i et professionelt hus med kompetente kollegaer

Centeret består af to kontorchefer, ti akademikere samt tre studentermedhjælpere. Vi er centralt placeret i arbejdet med den grønne omstilling af transportsektoren. Vi løser opgaver selvstændigt såvel som i teams og prioriterer at sparre med hinanden på tværs af opgaver. På den måde sikrer vi en løbende videndeling og optimering af arbejdsopgaver.

Transportministeriets departement ligger på Slotsholmen i hjertet af København. Vi er ca. 170 medarbejdere fordelt på 14 kontorer, der alle arbejder for at skabe transportpolitiske forbedringer i det danske samfund. Vores arbejdsområder omfatter alt fra udbygning af metroen i København til modernisering af landets jernbaner, store motorvejsbyggerier, selvkørende biler, luftfart, cyklistforhold, trafiksikkerhed samt transportens miljø- og klimapåvirkning.

Vi tilbyder et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø, hvor vi prioriterer kompetenceudvikling højt – bl.a. gennem udviklingssamtaler, interne og eksterne kurser og karriereafklarende samtaler. Vi bestræber os på at sikre en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og tilbyder derfor fleksible arbejdsvilkår. Vores mobilitet på tværs af ministerområdet betyder, at vi kan rokere mellem kontorer og styrelser, hvilket skaber en unik arbejdsplads med mange karriereveje.

Løn- og ansættelsesvilkår

Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.

Se mere her om ministeriets medarbejdere.

Se mere her om hvordan det er at arbejde i Transportministeriet.

Lyder det spændende?

Så send dit CV og ansøgning samt kopi af eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatgrad senest 24. maj 2023

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at skrive eller ringe til kontorchef Mette Langhoff. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال